I begyndelsen af 22 blev jeg klassisk Homøopat, jeg er stolt over min rejse.

Da jeg var i slutningen af 40érne begyndte jeg at få ondt i min ryg samtidigt med at jeg ”mistede kontakten” med mig selv. Jeg brændte mit lys i begge ender og var på en arbejdsplads, præget af nedskæringer og værdier som jeg efterhånden havde svært ved at stå inde for.

Nu hvor det er på afstand forstår hvad der var på færde, jeg formåede ikke at sige STOP. Jeg var ikke til stede i nuet, konstant på vej til det næste, mange tanker om hvad  jeg burde have gjort, stor frustration over vilkårene på arbejdspladsen og dyb tristhed over den ydelse der blev tilbudt.

På vej hjem fra en særligt hæsblæsende dag skulle jeg lige et smut i føtex. Her fik jeg et akut angstanfald, synsforstyrrelser, hjertebanken, smerter i venstre arm og ben som nægtede at bære mig. Det blev starten på en lang sygemelding, jeg kom aldrig tilbage til den samme arbejdsplads og jeg blev aldrig helt den samme igen – heldigvis. Det var med andre ord et wake-up-call som jeg i dag er taknemlig over.

Mens jeg var sygemeldt opdagede jeg Bachs Blomsterremedier, jeg havde aldrig hørt om dem før og syntes det var lidt hokuspokus, – men det hjalp mig! Dråberne tog toppen af min uro, jeg tænkte at det måtte være placebo. For hvordan kan 4 små dråber gøre så meget? Nytårsaften, gav jeg min hund Rescue dråber og oplevede hvordan han blev mindre panisk når der var fyrværkeri, -det rykkede ved min tanke om at det var placebo. Jeg var på det tidspunkt blevet så meget bedre at jeg kunne koncentrere mig om at læse, de første bøger jeg gik ombord i var om Bachremedierne.

Jeg kom i arbejde igen. Jeg var blevet bedre til at bede om HJÆLP, bedre til at sige NEJ. Det gik godt mentalt, men min ryg blev værre og værre. Jeg tog ofte smertestillende. En læge sagde til mig at jeg nok skulle indstille mig på at tage morfin præparater dagligt resten af mit liv. Først sagde jeg bare NÅ, men noget nagede mig ved den melding og jeg fortsatte med kun at tage det når det brændte på (2-4 gange om ugen).

Jeg fyldte 50 og husker det som om jeg modtog et hav af pensionsinformationer om at snart skulle jeg træde ud af arbejdsmarkedet og ind i en ny æra. På den ene side tænkte jeg YES og talte årene til jeg kunne gå på efterløn, på den anden side mærkede jeg at jeg faktisk ikke havde lyst til at forlade arbejdslivet. Jeg vidste bare ikke hvad jeg så havde lyst til. Der gik nogle år, jeg læste mere og mere om sammenhængen mellem krop og psyke.

Da jeg var 52 gik jeg fra Skagen ad hærvejen ned gennem Jylland. Jeg gik turen alene, savnede min mand og mine teenagedrenge, men turen var nødvendig for mig, jeg havde noget jeg skulle tænke over; Hvordan vil jeg bruge resten af mit arbejdsliv? Hvordan får jeg skabt et arbejde hvor jeg bruger det jeg elsker at gøre og hvor jeg ikke skal gå på kompromis? Hvor det jeg kan kommer i spil? Jeg gik i små 4 uger og det blev klart for mig at jeg skulle uddanne mig til Homøopat. Jeg vidste ikke hvor, hvordan eller hvor pengene skulle komme fra. Samme år startede jeg på grundkursus i homøopati og færdiggjorde Bach uddannelsen. Første år tog jeg i Danmark, De sidste 3 år af uddannelsen tog jeg i England på School og Homeopathy.

Jeg gik i behandling hos en homøopat, og har været medicinfri siden. Ind i mellem mærker jeg de gamle rygsmerter, men jeg ved hvad det handler om og hvad jeg skal gøre for at få det væk. Ryggen er min sårbarhed, det er den del af som siger: ”Hey, nu er du på vej væk fra dine værdier, nu lytter du ikke til dine behov, nu har du glemt at slappe af.” Nu værdsætter jeg at kroppen fortæller mig hvad min bevidsthed ikke er klar til at erkende.

De år jeg har læst til homøopat, har jeg arbejdet deltid på et socialt psykiatrisk bosted, jeg er stadig tilknyttet som vikar sideløbende med at jeg har klinikken. 2-5 gange om måneden er jeg i en helsekostbutik og er pt i gang helsebranchens 2-årige uddannelse som helsevejleder.

Jeg er gift og har 2 store sønner. De er og har været en uvurderlig støtte i den snørklede jeg har gået. Jeg har forandret mig, homøopati er mere end et medicinsk system det er også en filosofi som bliver en del af homøopatens væren. Min familie har stået på sidelinjen og set til, de haft store øjne, været imponeret, har kaldt mig nørd, rystet på hovedet og har opmuntret mig når jeg har tænkt ”at jeg var for dum eller for gammel”. 

I begyndelsen af 22 blev jeg klassisk Homøopat, jeg er stolt over min rejse, det har været langt mere omfattende end jeg forestillede mig da jeg gik på Hærvejen.

I foråret 22 blev jeg interviewet til KIP TV / lokal-tv som laver programmer om kvinder i provinsen. Formålet er at inspirere andre kvinder til at forfølge deres drømme. Hvis du har lyst til at se en halv time om Homøopati om mig og om klinikken kan du se videoen her.