Ergonomisk gennemgang af kontor arbejdsplads
Efter flere måneder med smerter fra venstre skulder og gentagne besøg hos fysioterapeut besluttede jeg mig for at få kikket min arbejdsplads igennem af en professionel ergoterapeut. Jeg kontaktede derfor Ida.
Vi aftalte et besøg, hvor Ida observerede mig i mit arbejde og vurderede måden jeg brugte mine arbejdsredskaber så som stol, bord, fodskammel mv. Ida stillede opklarende spørgsmål og noterede ned. Efterfølgende kom Ida med forslag til ændringer af forskellige ting – f.eks. indstillingen af højden på mit bord.
Ida var god til at forklare, hvad hun så og hvorfor hun foreslog de forskellige ændringer. Så alle hendes forslag gav fuldstændig mening for mig.
Ida var også fantastisk til ikke bare at henvise mig til at købe nye redskaber som bord, stol mv. Ida havde et formidabelt blik for, at nogle ganske få justeringer, opmærksomhed på arbejdsstillinger og småindkøb (f.eks. af underarmsstøtte) ville være nok i mit tilfælde.
Her nogle få uger efter er jeg fuldstændig smertefri og nyder mine nye og gode arbejdsvaner og arbejdsstillinger.
Jeg kan derfor give Ida mine bedste anbefalinger.
Lotte Lindahl Andreasen
Advokat