Bachs Blomsterremedier
Bach havde en vision om, at alle husholdninger skulle have et Bach sæt og bruge midlerne i dagligdagen for at fremme balance, støtte os i at følge vores vej i livet og dermed forebygge sygdomme.
Kært barn har mange navne.
Bachs blomstermedicin. Bachs Blomsterterapi. Homøopatisk blomstermedicin. Bachs blomster. Blomsterdråber. Bachs Blomsterremedier.
Bach systemet består af 38 remedier, som hver især er knyttet til en grundlæggende negativ følelsesmæssig tilstand. Behandlingsflasker kan blandes så de passer til alle tænkelige følelser. Virkningen opleves som en forøgelse af modsat kvalitet, f.eks. ensomhedsfølelse bliver afløst af større samhørighedsfølelse, opfarenhed med øget kontrol, ligegyldighed med øget motivation osv.
Bach Blomsterremedier arbejder med emotionelle tilstande og anvendes som udgangspunkt inden for normalområdet.
Som registreret Bach terapeut /BFRP har jeg forpligtet mig til at følge Bach Centerets etiske regler og har fokus på, at samtalen og hjælp til selvhjælp er gennemgående i konsultationen.
Jeg tilbyder separat Bach konsultationer og jeg anvender jævnligt behandling med Bach som indledning til homøopatisk behandling fx i forbindelse med skræddersyet forløb.
Bach remedier kan desuden, øge intuition, evnen til at mærke egne behov og til at høre hvad Bach kaldte vores sjælskald. Derfor giver jeg også Bach remedier når en klient har brug for støtte ifm. personlig / sjælelig udvikling.
Personligt stiftede jeg for alvor bekendtskab med Bach systemet da jeg var sygemeldt med stress. Jeg oplevede en mild men sikker fremgang.
Systemet er nemt at lære og nemt at gå til, man kan hurtigt og sikkert komme i gang med at behandle sig selv eller sine nærmeste.- og det er bestemt i Bachs ånd at komme i gang med. Bach var homøopat, han ønskede at skabe et system som var enkelt at gå til for alle. Han havde en vision om at alle husholdninger skulle bruge remedierne for, at forebygge at ubalancer manifesterede sig som fysisk sygdom.
Vil du vide mere om Bach remedier kan du gratis downloade Q and A som jeg har samlet i et skriv her.